Sankt Jørgensbjerg Lokalråd

Skt. Jørgensbjerg

Af Lotte Fang

Under Skt. Jørgensbjerg kirke ligger en gravhøj fra bronzealderen. 

Den nuværende kirkes forgænger, som også var af kildekalk, blev bygget ca. 1020. Ved en udgravning nord for kirken fandt Roskilde Museum resterne af en stormandsgård fra 1000-tallet. Da udgravninger i Skt. lbs kirke klarlagde, at den havde været både kirke og lager for udenlandske købmænd, er tanken om, at det første Roskilde er opstået ved fjorden, nærliggende.

Da  vandstanden i fjorden var langt højere end i dag, har Skt. Jørgensbjerg ligget som en halvø, en bastion ud i fjorden. Hvad området har heddet vides ikke, men kirken var meget naturligt indviet til Skt. Clemens, de søfarendes helgen.

Navnet Skt. Jørgensbjerg blev første gang nævnt i 1253. Den frygtelige og frygtede sygdom spedalskhed var kommet til Danmark. Sygdommen angreb folk i alle aldre og fra alle samfundslag. De syge blev isoleret i de såkaldte Skt. Jørgens-gårde, som blev lagt uden for byen - i Roskildes tilfælde på Skt. Jørgensbjerg nord for kirken.

Både kirken og selve området bar nu navnet Skt. Jørgensbjerg efter Skt. Jørgen, der i den katolske kirke var den skytshelgen, som påkaldtes mod pest og spedalskhed. Skt. Jørgen var også den ridder, som kæmpede til hest mod en drage. 

Skt. Jørgens-gården er der ikke rester af. Der har nok været tale om bindingsværk-bygninger med stråtag og med plankeværk om, for at holde de syge inde.

Efter 300 år uddøde sygdommen og Skt. Jørgensbjerg var nu et lille fiskerleje med en stor, flot kirke. Det var fjorden man levede af, men drengene fra Bjerget kom også på langfart og fik set verden.    

I 1800-tallet var Skt. Jørgensbjerg et meget fattigt sogn. Bjerringerne havde ikke et godt ry. Det blev sagt, at man skulle gøre det samme, som når taterne kom: lukke hønsene ind og tælle vasketøjet.

Bjerringerne nød godt af købstadens nærhed. Her var der et godt marked for fisk, som konerne gik rundt og solgte, men der kunne også være tale om vildt, som diskret blev afsat, for krybskytteri var en god indtægtskilde. Konerne havde også om lørdagen tiggertur til Roskilde, hvor de enkelte koner havde en fast rute. Skt. Clara Mølle, som lavede pap, og Roskilde Sodavandsfabrik ved Maglekilde samt Skt. Hans Hospital var gode arbejdspladser for de mænd, som ikke var fuldtidsfiskere.

Drengene kunne tjene en god skilling i tobaksindustrien og om efteråret ved at tage kartofler op. Hele familien måtte tage en tørn for at få det til at løbe rundt.

Den 1. april 1938 blev fiskerlejet og købstaden lagt sammen. Det var et fornuftsægteskab. Købstaden havde brug for jord til udvidelse, og fiskerlejet, som var blevet et stort sogn, var alligevel ikke stort nok til at klare udgifterne ved de nye skole- og sociallove. Skt. Jørgensbjerg havde da 5.174 indbyggere og forhøjede med
sine 1.310 ha Roskildes jordtilliggende til 3.237 ha. Dermed blev Roskilde Sjællands største provinsby.

Fornuften er blevet afløst af kærlighed. Skt. Jørgensbjerg er i dag en af Roskildes mest eftertragtede bydele, og når udtrykket "ned på bjerget" bliver brugt, så ved man, der er tale om en rigtig Roskildeborger.

Læs mere

Lotte Fang: Fra det gamle Sct. Jørgensbjerg, Forlaget SIGLEV Roskilde, 1988

Arthur Fang: Sct. Jørgensbjerg, Erh. Flensborgs Forlag, 1937, Genoptrykt 1972 og kan nu igen fås hos Flensborgs Boghandel efter genoprtyk i 2013 v. Sct. Jørgensbjerg Lokalråd.